Pæren falder ikke langt fra hesten – heldigvis. I hvert fald i tilfældet familien Watt.
DASU Junior Cup-titlen i Dansk Super Kart fra tidligere på året er nu krydret med en andenplads i VM i Mini ROK.
Den 11-årige søn af Jason Watt kørte for Gamoto Racing Team i South Garda, Italien.
I finalen startede danskeren som firer, men røg ned som sekser efter starten. Han kunne dog køre sig i front igen, men fik på sidste omgang et skub, røg af banen og ned omkring fjerdepladsen igen.
På blot en halv omgang kørte han sig frem til andenpladsen og dermed flot viceverdensmestertitel.
Rent statistisk set er dette flotte resultat kun lavet én enkelt gang før af en dansker. Det skete tilbage i 2008 hvor en af nutidens bedste kartingkørere Nicklas Nielsen sluttede som nummer to til ROK VM for Mini Rok. Dermed kan Noah Watt skrive sig ind i historiebøgerne på lige fod med et af hans egne forbilleder, Nicklas Nielsen.



