Michel Nykjærs tidligere STCC- og WTCC-team NIKA Racing skifter Chevrolet ud med Honda.

Det Karlstad-baserede team, ført an af Niklas Karlsson, skifter i den kommende sæson til Honda Civic fra den Chevrolet Cruze, Michel Nykjær kørte til flere sensationelle VM-sejre i sin tid i teamet.

Det bliver dog ikke i den øverste klasse TC1, men i TC2-klassen for sidste sæsons biler, at teamet slår sig løs. Og det bliver sammen med japanske Yukinori Taniguchi, der kørte for teamet i Macau i 2013.

Premieren køres den 12.-13. april i Marrakech – kort efter præsenterer teamet sine fulde planer for 2014-sæsonen.

Japanske Yukinori Taniguchi kører ikke hele 2014-sæsonen, da køreren allerede har forpligtelser andetsteds.