En efterhånden anseelig mængde danskere er nu på startlisten til 53. ADAC Barbarossapreis, lørdagens firetimersløb på Nürburgring Nordschleife. Og nu er også Nicki Thiim meldt klar for Aston Martin Racing i #21 Vantage GT3.

Sammen med Maxime Martin skal danskeren forsøge at følge op på tredjepladsen i 24-timersløbet på Spa-Francorchamps tidligere i år – alt sammen for at vise det britiske mærke frem forud for 24-timersløbet på Nordsløjfen næste år.

“Jeg har ikke kørt den seneste Vantage GT3 på Nürburgring Nordschleife, så jeg er meget interesseret i at se, hvordan den føles nu den er udviklet og har vist sig som en vinder overalt i verden. Det er altid en ære at race for Aston Martin, og jeg tror alle ved at jeg elsker Nürburgring, så vi kommer til at køre hårdt for at vise, at Vantagen er en bil der kan konkurrere i NLS,” siger Nicki Thiim i en pressemeddelelse.

Se de øvrige danskere på startlisten her på løbets hjemmeside, hvor du også kan se det live fra lørdag klokken 12.00.

Vi har også nævnt danskerne og løbet i vores elitenyhedsbrev – læs det her.

Foto: Drew Gibson