Nyhederne er fra DASUs elitenyhedsbrev – abonner på det her.

Formel 2 og Formel 3 på programmet i Rusland

For første, og eneste, gang i denne sæson kan man opleve nogle af dansk bilsports største talenter i aktion samme weekend. I forbindelse med det russiske Grand Prix i Sochi afvikles såvel sæsonfinalen i FIA International F3 Championship (Frederik Vesti og Oliver Rasmussen) som tredjesidste afdeling af FIA International F2 Championship (Christian Lundgaard). 

Alle løbene kan følges på Viasats kanaler, se hvornår på tvguide.dk/

Kevin i Long Beach

Kevin Magnussen og Renger van der Zande er til start for Ganassi Racing, når Long Beach SportsCar Grand Prix afvikles den kommende weekend. Løbet er et af de mest traditionsrige på kalenderen, og kan spores helt tilbage til halvfjerdserne da der blev kørt Grand Prix for Formel 1 på bybanen. Mikkel Jensen og LMP2 er ikke på programmet denne gang.

Løbet køres lørdag, se mere og følg det på www.imsa.com

Schandorff, Kjærgaard, Christensen i GT 

Frederik Schandorff og hans medkører Michele Beretta skal på Monza den kommende weekend forsvare holdets føring i International GT Open løbsserien. Holdet kører for Lamborghini. 
Følg med på gtopen.net.

I Valencia er Nicolai Kjærgaard blandt de startende i sæsonfinalen for GT World Challenge Sprint Cup. Følg ham på seriens hjemmeside her.

Michael Christensen gør igen indhop for Manthey Racing i ‘Grello’ på Nürburgring Nordschleife lørdag, denne gang sammen med Michael Ammermüller. Løbet kan ses her på YouTube.

Bastian i aktion

Bastian Buus kører næstsidste afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland på Monza i Italien, følg løbene på YouTube her.

Foto: Bryn Lennon – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images