Legend Car-køreren Nicholai Sørensen vender tilbage til Fukamuni Racing og Auto-G Danish Thundersport Championship.

Til næste afdeling på Ring Djursland ved Sensommerløbet hopper Sindal-køreren igen i bilen, som Kim Rødkjær kører i dele af denne sæson.

Senest Sørensen kørte i DTC var ved Car to lease Padborg Super Prix på Padborg Park.

– Endelig faldt de sidste brikker på plads, siger han i en pressemeddelelse.

– Jeg skal endnu engang ud at køre for Fukamuni Racing i en af deres potente DTC Camaro Cup-racere. Der bliver maks drøn på, idet jeg samme dag også skal køre finaleløbet i min ellers sædvanlige klasse, hvor jeg pt. ligger samlet nummer tre. Det bliver en hård dag på kontoret med deltagelse i to af Danmarks førende motorsportsklasser, siger han videre.

Endnu er det ikke klart, hvem der afløser Jan Magnussen, der er optaget af forpligtelserne i ALMS. Martin Hansen, der kørte for teamet sidste sæson, er et bud.