Det er nu muligt at tilmelde sig Porsche Esports Carrera Cup Denmark som enten enkeltmand eller hold. Reglen som omhandler holddannelse har vist sig at være for omstændig for størstedelen af de kørere som ønsker at deltage. Derfor har det organiserende hold bag Porsche Esports Carrera Cup Denmark, valgt at ændre reglen. Det betyder at man har valget mellem at tilmelde sig som individualist eller som hold 

“Vi ved at der sidder mange dygtige kørere som har været ramt af reglerne omkring hold. Vi håber derfor at regelændringen kan være med til at motivere flere til at deltage i det officielle Danmarksmesterskab i Sim Racing, Porsche Esports Carrera Cup Denmark,” siger Thor Qualmann, promotor for serien.

Mesterskabet skydes igang med en prækvalifikation den 9. til 12. december 2022. De 30 hurtigste kørere sikrer sig en plads på gridden, når sæsonen skydes igang den 12. Januar 2023. Alle løb vises live på Esport Racings Youtube kanal med danske kommentatorer.

Du tilmelder dig PECCDK her.