En sejr og en tredjeplads til Gabriele Tarquini og to andenpladser til Yvan Muller betyder, at de to tidligere teamkammerater nu for alvor trækker fra i FIA WTCC.

Yvan Muller fører nu med 164 point mod Tarquinis 149, mens Andy Priaulx og Rob Huff – der fik frataget tredjepladsen i løb to – hænger lidt efter med 117 og 104 point.

– Måden at vinde et mesterskab er at score point i alle løb, så man kan ikke være utilfreds med to andenpladser i en weekend. Jeg er tilfreds. Tarquinis fart var god, og min var nogenlunde det samme, så selvom jeg kunne indhente ham, så ville det ikke være nok til at overhale, siger Yvan Muller efter andenpladsen i race 2.

– Jeg nød racet. Jeg fik en god start og kom to pladser op, men mistede så en plads til Yvan (Muller, red.). Det var en fair fight. Jeg satte farten ned hen mod slutningen og passede på mine dæk, eftersom jeg altid havde situationen i Monza i tankerne, og jeg ventede en kamp på sidste omgang. Jeg var så i stand til at pushe igen og holde Farfus bag mig, siger Gabriele Tarquini efter første løb til WTCC’s hjemmeside.

 FIA WTCC kørermesterskab

1 Yvan MULLER (FRA) 164
2 Gabriele TARQUINI (ITA) 149
3 Andy PRIAULX (GBR) 117
4 Robert HUFF (GBR) 104
5 Tiago MONTEIRO (POR) 99
6 Alain MENU (SUI) 86
7 Tom CORONEL (NED) 78
8 Augusto FARFUS (BRA) 75
9 Fredy BARTH (SUI) 41
10 Jordi GENÉ (ESP) 36

12 Michel NYKJÆR (DEN) 14

FIA WTCC Rookie Challenge

1 Fredy BARTH (SUI) 80
2 Norbert MICHELISZ (HUN) 73
3 Michel NYKJÆR (DEN) 49
4 Darryl O’YOUNG (HKG) 49
5 Mehdi BENNANI (MAR) 46
6 Harry VAULKHARD (GBR) 40

Foto: fiawtcc.com