Yvan Muller og Rob Huff er á point efter en sejr til hver af Chevrolet-kørerne i de to premiereløb på Sonoma-banen i USA.
I første løb Kørte Yvan Muller først over stregen med Rob Huff bag sig – et resultat, der var gjort lidt nemmere af at Gabriele Tarquini og Alain Menu tog hinanden ud af ligningen.
Yvan Muller tabte terræn i andet løb, hvor han i et forsøg på at tage føringen fra Franz Engstler sendte BMW-køreren på en snurretur. Dén forseelse kostede en drive-through-straf til franskmanden, der med en 14. plads landede uden for pointene.
Et af højdepunkterne var ungarske Norbert Michelisz, der med en anden- og en tredjeplads var en af de få, reelle trusler mod Chevroleterne i denne weekend.
WTCC genoptager serien om godt en måned på Suzuka i Japan.
Toppen i WTCC med tre afdelinger tilbage:
1. Yvan MULLER 315 pt.
2. Rob HUFF 315 pt.
3. Alain MENU 267 pt.
4. Gabriele TARQUINI 193 pt.
5. Tom CORONEL 164 pt.
6. Norbert MICHELISZ 152 pt.
7. Pepe ORIOLA 107 pt.
8. Stefano D’ASTE 88 pt.
9. Tiago MONTEIRO 63 pt.
10. Alex MACDOWALL 52 pt.
Se highlights her set fra Tom Coronels øjne:
Foto fra Slovakiaring tidligere i 2012.