, og vejret startede ja, ringe, men efter regn fra morgenstunden og til lige over middag, så kom solen, og regnvejret var ’glemt’, og løbsleder Hans Oluf Nielsen diskede igen op med den næsten legendariske prøve, der manglede lidt deltagere, men det er ikke prøvens skyld, for den er blandt de bedste.

SOM SAGT, et modbydeligt regnvejr, især til andet heat, der regnede det voldsomt, og det ændrede stillingen op og ned, da man gik fra wet tyres til slicks tyres, nogle vandt i det lotteri og andre tabte.

ON TOP – de generelle vindere blev, Carsten Jensen og Michael Fasterholdt i den nye Renault Clio Rally3 (firehjulstræk og turbomotor med 260 heste, forrygende fræk og hurtig bil, og Carsten fik værdifuld lærdom med fra løbet, kørsel i nærmest monsun regnvejr og så under helt tørre vejr konditioner, og manden smiler jo konstant, joo Carsten er glad for hans nye væddeløbsbil, den er dæleme også et lækket stykke rallybil, den nyeste af slagsen.

Det blev Claus Lanther og Mogens Gotlob i Peugeot 206 med WRC look som tog den generelle andenplads og klasesejren, små 45 sekunder efter vinderne, og efter et DM1 Rally Yding hvor det ikke spillede, så fandt de til dette løb farten, så nu er de race ready til DM2 Au2parts Rally Sønderjylland. Og der er god lyd i den HAN løve, og Claus er glad for vogntøjet.

UTROLIGT, at Johnny Pedersen og Albert Riishøj fik sneget den generelle tredjeplads hjem i den historiske BMW M3 E30. Men med en rygsæk målt på erfaring, så fandt Johnny stilen, som fik BMW’n i fart, trods teamet stadig bøvler meget med udsættere på motoren, og det er desværre ikke løst endnu.

Casper Olsen og Rene Olsen i BMW E46 underholdte tilskuerne med både den seksbenede rå lyd og lidt skrålans kørsel, og farten var der også, samlet set 4’er generelt og klassevindere, det var godt kørt.

I REGNEN kørte Anders Rygaard nærmest hans livs bedste løb især i det andet heat, i hans Ford Escort MK2 RS2000, sammen med codriver Morten Ingvorsen, men da tørvejret satte ind og Escorten mistede lidt effekt grundet et utæt manifold, så kravlede de lige nogle placeringer ned til 6 pladsen generelt og 2’ere i klassen, men de leverede dagens drive i wet kondition, og ifølge Anders så kørte Escorten fantastisk på Pirelli regnvejrsdækkene.

Kasper Halberg og Niklas Madsen i Mitsubishi Lancer Evo X R4 var med helt i toppen, i to af heatene anden hurtigst generelt, men et overskredet målfelt, en kantsten som lukkede luften ud af dækket, udsættere grundet for lidt benzin, og alligevel niende hurtigst generelt, og så lige en uforklarlig tidsstraf. Så lige ved og næsten, og Kasper nyder sin nye rally vogn, og at være med hvor det brænder.

FIAT UNO, i rå version tog en klassesejr, med Jakob Faarup og Winnie Poulsen i den lille bils arbejdsrum, og utrolig hvor hurtig Jakob er i den FIAT Uno, klassesejr og 13’er generelt, det er sejt og flot kørt.

PEUGEOT 106 GTI, sådan en er stadig hurtig, i hvert fald med Jesper Nielsen bag rattet og Klaus Damm Kristiansen i codriversædet, 2’er i klassen samt 8’er generelt, lige i haserne på klassevinderne, Kenneth Kolbe og Henrik Neumann-Pedersen i Ford Fiesta Rally4. Dog havde Kenneth sine problemer i de to første heat, regnen og dækkene var ikke et optimalt makkerpar, det hjalp mere da tørvejret kom, herefter genfandt Kenneth sin normale high speed kørsel.

Dagens lyd delte Bruno Hansen og Tommy Jensen i hhv. Ford Escort MK2 RS1800 med BDG maskine og Tommys BMW M3 E30, desværre udgik Tommy efter første heat med problemer med servostyringen, men Bruno kom i mål, han er efterhånden 75 år, og kørte DM sidst for 38 år siden. Men FORD manden fra Sdr. Nærå på Fyn kan stadig gasse til, og lyden fra den BDG maskine overgås ikke af mange andre motorer, det er en HAN !!

FAKTISK var Patrick Brill Clausen og Malene Ørberg Nielsen i Opel Adam Cup bil også hurtige i regnen, men de fik problemer med bagvognens ophæng, og måtte køre med nedsat hastighed i de sidste par heat, og ikke sjovt at skulle spare på gaspedalen, når Patrick helst ser den pedal helt i bund.

MOTORSPORTSHOP PRÆMIEOVERRÆKKELSEN foregik i tørvejr og man kunne stå i t shirt, en helt utrolig kontrast til vejret fra morgenstunden af, men sådan er udendørs sport, og derfor elsker vi rallysporten, tak for et godt løb, og tak for underholdningen til de knap 40 tilmeldte rallykørere.

Resultater : rallyresultdk (vola-publish.com)

/Allan POST