Morgan Motor Company og OAK Racing har idag annonceret et nyt samarbejde og en fælles LMP2 satning i dette års FIA World Endurance Championship. De nye 2012 OAK-Pescarolo LMP2 biler vil derfor deltage som Morgan LMP2’ere. Bilerne bliver fremstillet hos  OAK Racings udviklingsbase “Onroak Automotive”, som er placeret i “Le Mans 24-Hours Technoparc” i hjertet af den legendariske Le Mans bane.

Målet med samarbejdet er intet mindre, end at markere 50 året for Morgan Super Sports klasse-sejr i 1962 Le Mans 24 Hours med stil – og endnu en sejr i 2012.

Charles Morgan, Morgan Motor Company:
“Jeg er begejstret for at kunne annoncere vores samarbejde med Jaques Nicolet og OAK Racing. Det gør os stolte, at få muligheden for at arbejde sammen med en sportbil designer og konstruktør som har opnået så stor succes på den internationale scene. Deltagelse i LMP2 vil være perfekt for test og udvikling af nye innovative ideér.”

Jacques Nicolet, OAK Racing:
“Hos Morgan fornemmer jeg samme passion,  som siden min barndom har inspireret mig. Ligesom den “familiære stemning” jeg håber at have skabt hos OAK Racing. Hvem andre end Morgan vil kunne bidrage med den rette gentleman-kører stemning til LMP2 ?”

Charles Morgan ser desuden frem til, at Morgan kan få mere erfaring med ny teknologi, materialer som kulfiber og indsigt i moderne aerodynamik, på basis af det nye samarbejde – og overføre dette til næste generation Morgans