Morgan-Nissan LMP2-erne fra hhv. OAK Racing og Conquest Endurance starter et og to i klassen efter fredagens kvalifikation.
Det er med franske OAK Racing på pole i P2-klassen foran søsterbilen med danske David Heinemeier Hansson, Martin Plowman og Eric Lux som kørere. Dermed har danskeren et godt udgangspunkt i forsøget på at snuppe ALMS-titlen fra Level 5 Motorsports i det dog 10 timer lange løb lørdag.
Samlet er det Rebellion Racing med Neel Jani, Andrea Belicchi og Nicolas Prost, der starter på pole position foran vanevinderne fra Muscle Milk Racing.
I GT-klassen var der overraskelser, da der er Ferrari på de to forreste pladser. Det er de to Extreme Speed Motorsports-Ferrarier, der starter 1-2 med #02 forrest med bl.a. Guy Cosmo. Jan Magnussens Corvette #3, der er kvalificeret af Antonio Garcia, og det gjorde spanieren til en femteplads efter søsterbilen, der allerede har sikret sig kørertitlen. De første ni biler i GT-klassen var inden for et sekund på Road Atlanta.
Løbet starter 17.30 lørdag og kan ses på ESPN3 på nettet.