Danske Mikkel Mac som i denne weekend har fået fripas af det belgiske KTR-team, har vist gode takter. I uges løb startede danskeren med at være andenhurtigst i sine testpas, og i fredagens træning var danskeren femtehurtigst ud af 29.
Det er ualmindelig flot kørt af Mac, taget i betragtning af at de hårde drenge fra Eurocuppen også kørte med. Men grænserne blev også prøvet af på den Tjekkiske bane Brno.
– Jeg pressede bilen lidt for meget. Jeg ville se hvor grænsen lå, men det viste sig at jeg pressede bilen så meget at jeg mistede tid i bilen. Nu ved jeg så, hvor grænsen ligger i det sving! Så den resterende tid må findes i mig, og jeg tror at jeg har den på plads nu
– Jeg havde et spin, og da jeg spandt bilen var jeg 4 tiendedele bedre end min egen bedste tid. Da jeg så fik rettet bilen op og kom tilbage på banen, så var jeg 7 tiendedele efter den hurtigste. Men det var stadig femtehurtigst, i et felt af ikke mindre end 29 biler, fortæller Mikkel Mac. Det værste er dog, at jeg beskadigede et sæt dæk. Men sådan går det, når man skal afsøge grænserne i en ny racerbil! Uden at presse bilen, så ved man ikke hvad den indeholder.
– Så når man ser på at de fleste er væsentligt mere erfarne end jeg, der kun har kørt en enkelt afdeling i bilen. Så kan man vist kun være godt tilfreds, slutter Mac af.
Kvalifikationen køres lørdag, og to løb søndag.
Foto: Peter Van Egmond