Den 18 årige racerkører Lasse Sørensen bliver desværre nød til at drosle ned på efterårets løbsprogram. Nordjyden, som i denne sæson har kørt Formel Renault 2.0 EUROCUP for teamet MP Motorsport, har ikke været i stand til at finde budget til resten af sæsonen.
”Jeg er i gang med min gymnasieuddannelse, så mit program i foråret har været alt for stramt. Samtidigt med lektier, eksamen, plus test og forårets løb så har jeg simpelthen ikke haft tid nok til at finde de nødvendige sponsorer og budget til efterårets løb. Det rammer mig nu hårdt og derfor bliver jeg nødt til at drosle lidt ned”.
Lasse Sørensen forklarer, at han godt vidste, at det ville være svært at tage en studentereksamen, samtidigt med at være fuldtids racerkører, men han ved også, at racerkarrieren kan stoppe brat, og at det derfor er godt at have en uddannelse.
“Vi går nu så småt i gang med at se ind i næste sæson, hvor vi stadig evaluerer hvilke retning jeg skal vælge. Næste års målsætningen er ikke klar endnu, det afhænger af budgettet, men jeg vil gerne forsætte min udvikling i Formel 3, men hvis det ikke det lykkedes vil jeg vælge Le Mans vejen. Jeg er allerede blevet kontaktet af nogle Lemans teams i LMP2 klassen, men vi har ikke lavet nogen aftaler endnu”, forklarer den unge dansker.
Lasse Sørensen er en del af Dansk Automobil Sports Unions Team Danmark elite trup, og netop optaget i Team Danmark som supertalent. Han er regerende Fransk Formel 4 mester. I 2013 blev han kåret som Dansk Banesports talent. Økonomisk er han støttet af Saxo Bank, Olie selskabet Total/elf , Dansk Automobil sports union og Team Danmark. Yderligere er han lillebror til Marco Sørensen, som ligeledes er Saxo Bank støttet og som i 2015 deltager i WEC serien og Le Mans serien hos Aston Martin.