Automobile Club de l’Ouest’s nye GT3 serie, som hedder Michelin GT3 Le Mans Cup, tager virkeligt form nu, hvor den officielle løbs kalender også er på plads

Kalenderen ser således ud, og for Le Mans fans er det specielt interessant, da anden afdeling afvikles som warm-up race lørdag formiddag, før starten på 24 timers løbet.

Kalender

Event 1: 13. & 14. Maj, 2016 Imola
Event 2: 18. Juni, 2016 Le Mans
Event 3: 15. & 16. Juli, 2016 Red Bull Ring
Event 4: 26. & 27. August 2016 Le Castellet
Event 5: 23. & 24. September, 2016 Spa‐Francorchamps
Event 6: 21. & 22. Oktober, 2016 Estoril

Indtil videre har kun ét team meldt sig til at deltage I Michelin GT3 Le Mans Cup, men der er ingen rysten på hånden fra Automobile Club de l’Ouest’s side. Jeg er også sikker på at det bliver en populær serie, specielt når man kigger på hvor mange GT3 teams der findes i Europa.

Regelsættet for klassen er endnu ikke 100% på plads, men det kommer der styr på til den 11. Januar, hvor den officielle tilmelding til Michelin GT3 Le Mans Cup begynder. Fristen for tilmelding udløber den 14. Marts 2016.

Hvordan skal en Michelin GT3 Le Mans Cup raceweekend så afvikles?
Alle teams skal ankomme til banen senest torsdag før race, for her afvikles teknisk kontrol. Fredagen bruges på brefing og 2 frie træninger. Lørdag er det kvalifikation og race.

Hvad angår løbet på Le Mans, så vil det blive lidt anderledes, da løbet skal køre lørdag formiddag. Det endelige set-up for Le Mans er endnu ikke besluttet.

De 2 trænings sessions er på hver 60 minutter. Kvalifikationen afvikles på kun 30 minutter, startende 15 minutters kvalifikation. Herefter 5 minutters pause, afsluttende med 10 minutters super pole.

Det er udelukkende Bronze køreren der må køre kvalifikations sessions.

De flest løb i Michelin GT3 Le Mans Cup vil vare 2 timer. Eneste undtagelse fra denne regel, er løbet som køres på Le Mans, for here vare løbet desværre kun en time, inclusive ét tvunget pitstop pit stop. 

Inden sæson starten vi lder blive afviklet en officiel test på Le Castellet circuit. Alle Michelin GT3 Le Mans Cup deltagere er velkomne til denne test som afvikles den 19. & 20. Marts.

Det er beslutte at der kun accepteres tilmelding til hele Michelin GT3 Le Mans Cup sæsonen, og at hvert team må stille op med maximum 2 biler.

Alle biler som tilmeldes Michelin GT3 Le Mans Cup, skal komme til start med mindst én bronze chauffør. Den anden chauffør kan også være en bronze kører, men må godt være sølv eller guld. Platin kører har ikke adgang til denne serie.

Vinderen af 2016 Michelin GT3 Le Mans Cup, vil ud over præmiesummen, modtage en invitation til at deltage I 24 timers løbet på LeMans i 2017, i GTE Am klassen.

 

Facebook gruppen for Danske Le Mans fans