Michel Nykjær udnyttede pole position og modstod et hårdt pres fra James Nash og tog sin anden generelle sejr i FIA WTCC i 2013.

Det skete i første løb på Salzburgring, hvor Nykjær i forvejen havde kørt sig ind i toppen i kvalifikationen. Men efter den kaotiske tidstagning og de efterfølgende straffe arvede danskeren pole position til race 1, da han som den eneste af topkørerne ikke havde begået forseelser.

Det fik danskeren i det svenske NIKA Racing maksimalt udbytte af, da han tæt skygget af James Nash sejrede og sprang op på tredjepladsen i det samlede regnskab.

– Det var tæt, men jeg kunne holde ham bag ved mig, og da jeg så, at Yvan kom op til sidst i løbet, håbede jeg på at få lidt luft, men min anden sejr i WTCC er en drøm, der går i opfyldelse, siger Michel Nykjær efter løbet.

Løbet var præget af tætte kampe på den hurtige Salzburgring, og flere gange var der kontakt mellem kørerne. På næstsidste omgang går det galt for Charles Ng, der rammer sin teamkammerat og -chef, evigt uheldige Franz Engstler, der snurrer og rammer Darryll O’Young. Selvom bilerne holder uheldigt er der dog kun gult flag på sidste omgang, og ikke safetycar.

Resultatet af første løb i WTCC på Salzburgring:

1

 NYKJÆR Chevrolet Cruze

12 omgange

2

 NASH Chevrolet Cruze

0.298

3

 MULLER Chevrolet Cruze

0.645

4

 BENNANI BMW 320 TC

1.586

5

 MACDOWALL Chevrolet Cruze

4.374

6

 BARTH BMW 320 TC

5.121

7

 CHILTON Chevrolet Cruze

7.114

8

 HUFF SEAT Leon WTCC

11.711

9

 THOMPSON Lada Granta

15.758

10

 CORONEL BMW 320 TC

15.812

11

 ORIOLA SEAT Leon WTCC

16.000

12

 TARQUINI Honda Civic WTCC

18.388

13

 MONTEIRO Honda Civic WTCC

19.097

14

 MICHELISZ Honda Civic WTCC

19.604

15

 D’ASTE BMW 320 TC

20.117

16

 KOZLOVSKIY Lada Granta

23.511

17

 MUNNICH SEAT Leon WTCC

27.793

18

 NG BMW 320 TC

32.141

19

 ENGSTLER BMW 320 TC

3 Laps

20

 O’YOUNG BMW 320 TC

3 Laps

21

 VALENTE SEAT Leon WTCC

4 Laps

22

 BASSENG SEAT Leon WTCC

4 Laps

23

 MONJE SEAT Leon WTCC

9 Laps

24

 SAFETYCAR

12 Laps

Toppen i WTCC efter første løb på Salzburgring:

1 Yvan Muller, 180
2 Gabriele Tarquini, 114
3 Michel Nykjær, 86