En krank skæbne overgik Michel Nykjær i andet WTCC-løb på Monza, hvor danskeren blev ramt af sin anden punktering i de to løb – en skæbne, der også ramte danskeren og mærkekollega Gabriele Tarquini samt Chevrolets Rob Huff i første løb. Blot tre kilometer fra en sensationel WTCC-sejr måtte sydsjællænderen parkere sin SEAT Leon TDI, mens Yvan Muller kunne tage sejren.
Michel Nykjær forbliver dog fattet efter den ærgerlige exit:
– Vi havde farten hele weekenden, bilen kørte perfekt, og jeg var allerede begyndte at tage den med ro, da jeg punkterede. Alle konkurrenterne både fra Seat, BMW og Chevrolet sagde tillykke med min kørsel, men jeg fik bare ikke sejren med hjem. Nu har jeg bevist, at jeg er hurtig nok til at vinde løb, så det vil jeg prøve i næste løb i Belgien, siger Michel Nykjær om den kommende afdeling af WTCC på Zolder om knap en måned.
Ironisk nok markerede de to løb på Monza samtidig lanceringen af Yokohamas nye såkaldt energioptimerede dæk, C.drive2 – dog til gadebrug.
Foto: fiawtcc.com