Tom Pedersen kørte alene i mål til en sikker sejr for Team Telesikring, men bag ham udspillede sig dramaet om DM-titlen. Michel Nykjær sikrer sig titlen med en femteplads, selvom Jan Magnussen endte to placeringer bedre end rivalen.
Fokus var lidt ufortjent ikke på Tom Pedersen i front, men på titelrivalernes kampe op gennem feltet. Fra deres startplaceringer langt nede i rækkerne efter crashet i andet løb, var Michel Nykjær på første omgang på sjettepladsen, mens Jan Magnussen var to placeringer længere nede. Henrik Lundgaard var længere tilbage på 13. pladsen.
På femte omgang forsøger Michel Nykjær at komme forbi Per Poulsen, mens Jan Magnussen går forbi Kasper Jensen og dermed ligger lige bag sin rival. Nykjær forsøger at overhale Per Poulsen uden om på det nye banestykke, hvilket Magnussen udnytter og går inden om de to.
To omgange går Magnussen forbi Per Poulsen for enden af langsiden. Nykjær kigger også inden om, men lykkes ikke. Det gør han dog for enden af publikumslangsiden.
På 11. og næstsidste omgang går Magnussen forbi Michael Carlsen og op på tredjepladsen. Nykjær ender som nummer fem, men får nok point til at sikre sig mesterskabet – sit andet siden titlen i 2007 i SEAT Leon. Jan Magnussen er toer foran den fraværende James Thompson, mens Henrik Lundgaard ender som nummer fire i DTC.
Per Poulsen vinder DTC-cuppen – i hvert fald indtil den verserende sag er afgjort.
Resultat af DM-finalen:
1 Tom Pedersen, BMW 320si E90
2 Jens Reno Møller, Seat Leon
3 Jan Magnussen, BMW 320si E90
4 Michael Carlsen, Peugeot 407
5 Michel Nykjær, Chevrolet Nubira
6 Per Poulsen, Honda Accord
8 Kasper Jensen, BMW 320i E46
9 Hans Hartmann Petersen, Honda Accord
10 Henrik Lundgaard, Chevrolet Nubira
11 Casper Elgaard, Seat Leon
12 Peter Ager, BMW 320si E90
13 John Hansen, Seat Leon Super Copa
14 Kim Morgan Jensen, BMW 320i E46
15 Martin Marrill, Seat Leon
Udgået:
Jason Watt, Seat Leon
Racemag følger op med kørerreaktioner – du kan selv kommentere løbene og DTC herunder!
Foto: Racemag