GP3-feltet har genoptaget deres test på Paul Ricard i Frankrig, og den enlige dansker Michael K. Christensen er på plads for MW Arden-teamet.

Det var dog danskerens rival fra Formula BMW Esteban Gutierrez, der var hurtigst for ART Grand Prix med en tid på 1:20,446. Michael K. Christensen er syver, 1,1 sekund efter.

I alt 29 kørere har sat tider i dag, hvor Michael K. Christensen har været en af de flittigere med 37 omgange om formiddagen.

Testen genoptages i eftermiddag.

Foto: Drew Gibson/GP3 Media Service