Michael K. Christensen skal starte første GP3-løb på Silverstone fra midten af feltet.

Efter lørdagens kvalifikation stod det klart, at danskeren og teamkammeraterne i MW Arden-teamet ikke kan være med de hurtigste. Michael K. Christensen er dog teamets bedste med 14. bedste tid. Den bliver dog vekslet til en startplacering som nummer 13, da Robert Wickens på ottendepladsen bærer en placeringsstraf med sig fra løbene i Valencia.

Igen er det Esteban Gutierrez der skiller sig ud og tager sin anden pole position i træk. Mexicaneren i ART Grand Prix-bilen var knap seks tiendedele bedre end Ryo Haryanto. Michael K. Christensens afstand til polesitteren er 1,1 sekund i et ellers tæt felt, hvor et halvt sekund kunne have givet en startplacering i top tre.

Første løb køres lørdag eftermiddag, mens andet løb afvikles søndag formiddag.

Tiderne fra kvalifikationen i GP3 på Silverstone:

Pos Kører Team Tid   Afstand
1 E. GUTIERREZ ART Grand Prix 1:51.451    
2 R. HARYANTO Manor Racing 1:52.040   0.589
3 N. MULLER Jenzer Motorsport 1:52.089   0.638
4 A. QUAIFE-HOBBS Manor Racing 1:52.112   0.661
5 T. HEGEWALD RSC Muecke Motorsport 1:52.152   0.701
6 A. ROSSI ART Grand Prix 1:52.188   0.737
7 D. MORAD Status Grand Prix 1:52.306   0.855
8 R. WICKENS Status Grand Prix 1:52.312   0.861
9 J. JAKES Manor Racing 1:52.316   0.865
10 D. SMITH Carlin 1:52.511   1.060
11 R. VAN DER ZANDE RSC Muecke Motorsport 1:52.565   1.114
12 M. BORTOLOTTI Addax Team 1:52.580   1.129
13 D. JUNCADELLA Tech 1 Racing 1:52.581   1.130
14 M. CHRISTENSEN MW Arden 1:52.614   1.163
15 S. COLETTI Tech 1 Racing 1:52.625   1.174
16 O. OAKES Atech CRS GP 1:52.636   1.185
17 S. TRUMMER Jenzer Motorsport 1:52.643   1.192
18 P. VARHAUG Jenzer Motorsport 1:52.643   1.192
19 D. SECHELARIU Tech 1 Racing 1:52.692   1.241
20 J. NEWGARDEN Carlin 1:52.802   1.351
21 P. SANCHEZ LOPEZ Addax Team 1:52.814   1.363
22 F. GUIMARAES Addax Team 1:52.904   1.453
23 N. MELKER RSC Muecke Motorsport 1:52.906   1.455
24 R. MERHI Atech CRS GP 1:53.072   1.621
25 M. MONRAS MW Arden 1:53.197   1.746
26 L. FORESTI Carlin 1:53.256   1.805
27 V. GHIRELLI Atech CRS GP 1:53.456   2.005
28 P. NUNES ART Grand Prix 1:53.590   2.139
29 L. CORDEIRO MW Arden 1:53.697   2.246
30 I. LUKASHEVICH Status Grand Prix 1:54.044   2.593

Foto: Drew Gibson/GP3 Media Service