Hejsa, jeg skal skrive min første klumme, og jeg vil fortælle jer om min fremgang i motorsporten. Jeg startede meget sent med at køre motorsport, da jeg var en god fodboldspiller, og spillede på højt plan i Esbjerg FB, så der var ikke tid til andet end fodboldtræning fire gange om ugen og en kamp hver weekend, og det var tit og ofte på Sjælland. Men dagen kom, hvor jeg ikke ville bruge så meget tid på en sport, hvor jeg ikke ene og alene kunne gøre en forskel, og det kan man bestemt ikke i en holdsport som fodbold er.

I 2002 skulle jeg prøve kræfter med en folkeracer, en mine forældres gamle racerbiler, og efter første tur i den, var jeg klar over at motorsport var det jeg brændte for. Det blev til nogle U18-folkeraceløb det år, og året efter blev det til en hel DM-sæson i folkerace klasse 1 cup.

I 2004 tog jeg endnu et skridt i min karriere, og det var over i rallycross. Klassen hed 0-1400ccm Gr. N i en Suzuki Swift Gti, som vi hentede i Tyskland og fik lavet den om til en konkurrencedygtig racerbil. 2004 var også det år, jeg fik en tredjeplads i DM og blev kåret til årets fighter og årets banesportstalent af DASU. Det gav en billet til Club La Santa med Tom Kristensen og nogle andre unge motorsportstalenter, f.eks. Kasper Andersen, Grand-Am Rolex Series, og Christoffer Nygaard, GT1-sportsvogne.

I 2005 kørte jeg endnu en sæson i samme klasse, men denne gang gjorde jeg næsten rent bord i klassen med 5 sejre ud af 7 mulige, så der kom mit første danmarksmesterskab i hus. Efter sådan en sæson var det tid til nye udfordringer og valget blev en klasse op, så den kom til at hedde 0-1600 Gr. A. Vi skulle på udkig efter en anden racerbil og det blev igen en fra Tyskland, hvor vi fandt en Honda Civic, der havde kørt hillclimb.

Vi fik den lettet samt tunet på motoren, hvilket skulle vise sig at være en dårlig idé

Vi fik den bygget om til rallycross med en bedre undervogn, vi fik den lettet samt tunet på motoren, hvilket skulle vise sig at være en dårlig idé, da den sprang i luften til første DM i 2006. Det var starten til et mareridt, og de to næste DM-afdelinger udgik vi i på grund af motorproblemer. Vi var nødsaget til at handle, hvilket betød, at vi satte en standard Honda Civic VTI 160HK motor i, og så vandt jeg de resterende tre DM-afdelinger, så det blev alligevel til endnu en 3. plads i DM med sølle to point op til vinderen.

 
Michael Christensens sidste rallycrossbil - en vild Honda Civic
Michael Christensens sidste rallycrossbil - en vild Honda Civic

I 2007 blev der investeret i en vild Honda-motor  til deltagelse i samme klasse, men denne gang havde motoren 200 HK, og den holdt hele sæsonen. Det resulterede i endnu et danmarksmesterskab med syv sejre og en andenplads i de otte DM-løb. Sæsonen kunne ikke have gået bedre, og det gav blod på tanden for min fremtid i dansk motorsport.

I 2008 tog vi en stor beslutning, og det var at rykke over i asfalt, og valget faldt på en Renault Clio Cup-racer. Min familie og jeg var enige om, at vi ikke ville købe en gruppe N-bil, nu når jeg kom fra en hurtig Honda med 200 HK på 970 kg. Jeg er rigtig glad for valget den dag i dag, men det var en helt anden kørestil, der skulle til for at køre hurtigt på asfaltbanerne, og jeg kunne ikke rigtig følge med fra sæsonstart, hvilket jeg ikke var vant til fra rallycross, så det var ret så træls at ligge og rode rundt midt i feltet.

Det var ret så træls at ligge og rode rundt midt i feltet

Midt i sæsonen skulle vi køre på Sturup Raceway, Sverige, og der kom vendepunktet for mig, da de første to podiepladser kom i hus, vi fik mere fart i bilen, og jeg fik meget mere selvtillid. Det resultat gjorde så meget for mig og for teamet, at jeg hentede så mange point i de sidste par afdelinger, at jeg tog bronzen i mesterskabet.

I 2009 skulle jeg prøve at gøre det endnu bedre i Clioen, men sæsonen startede meget dårlig med at jeg blev diskvalificeret fra første tidtagning ved første DM-afdeling pga. dækregler, der var lavet om fra året før. I stedet for en placering forrest i feltet, blev det til to startplaceringer fra bunden, og reglen blev så lavet om til næste afdeling, så der følte vi os meget snydt. Sæsonen endte med, at jeg tog sølvet med en margen på sølle to point endnu en gang.

Og i år 2010 er målet klart at tage det sidste trin på skamlen, men lad os se hvordan det går.. 😉

Det var min første klumme, og der kommer mange flere, så hold øje med siden…

Mange racerhilsner

Michael Christensen 

Fotos: Privatfoto