Biler og Racing 2012 indkasserede mere end to millioner kroner til Røde Kors’ velgørende arbejde.
2.152.000 lykkedes det rally- og racerkørerne at give publikummer oplevelser for, da Biler og Racing 2012 løb af stablen ned ad Vigerslev Allé i Valby.
Thorkild Thyrrings tropper underholdt op mod 40.000 publikummer over de to dage, hvor det ikke kun var knitrende sedler, der skiftede hænder.
Også den danske Yokohama-importør havde travlt i løbet af weekenden, hvor de mere end 30 biler løbende skulle tjekkes for dæktryk og slidbane.
– Det var ny rekordomsætning for Røde Kors, 2.152.000 kroner, hvilket er 150.000 bedre end sidst. Udover at sørge for friske dæk til mange af bilerne, fik vi testet vores nye supergadedæk, Yokohama Advan Neova i racerbiler med op til næsten 1000 hestekræfter, siger direktør Kenneth Saust
Der florerer flere film fra eventet allerede – her er et af dem, med ren, ufortyndet lyd: