Andet løb i Preis der Stadt Magdeburg blev også en succes set med de rød/hvide briller. Mikkel Mac kunne ikke gentage sejren fra første løb, men endte som firer lige efter mesterskabsetteren Ludwig Ghidi fra KEO Racing.

Mac kæmpede med en lang koblingspedal i løbet, hvor han blev spærret af sin teamkammerat Rogier de Wit i starten. de Wit tog i øvrigt andenpladsen i løbet, der blev vundet af van Amersfoorts Jeroen Mul.

Dear Schilling fik sit titelkandidatur tilbage på skinner i klassen for de ældre Formula Renault 2.0-biler med en sejr efter at være udgået i lørdagens første løb. Bror Daniel Schilling blev firer i løbet.

Toppen i andet Formula Renault NEC-løb på Oschersleben:

1 Jeroen Mul van Amersfoort Racing
2 Rogier De Wit KTR
3 Ludwig Ghidi KEO Racing
4 Mikkel Mac KTR
5 Sam Dejonghe Astromega FR
6 Jakub Smiechowski Kochanski Motorsport

9 Dear Schilling KEO Racing
12 Daniel Schilling KEO Racing

Foto:  Chris Schotanus