Alain Menu tog sin første sejr i 2012-sæsonen, da han i søndagens andet løb på Circuit Ricardo Tormo kunne holde Tom Coronel bag sig.

Det var dog ikke uden lidt ballade, at schweizeren sikrede Chevrolet fire ud af fire mulige indtil nu i årets WTCC.

Privatkøreren Stefano D’Aste udnyttede sin pole position og tog en stor føring i starten. BMW-køreren, der profiterede på baghjulstræk og lettere tumult i feltet, kunne holde sig i front i godt halvdelen af løbet.

Dog lykkedes det Alain Menu med noget besvær at komme forbi italieneren, der er kendt for bulevenlig kørsel. Lidt efter sikrede olie på banen fornyet spænding i toppen, da de første kørere røg igennem gruset på banens bagside. Det udnyttede Tom Coronel til at gå forbi D’Aste og kunne herefter presse Menu i front.

Og hollænderen var da også i angrebslyst, da han fik sat forhjulet på indersiden af Chevroleten. Menu trak dog til venstre og ramte Coronels BMW og måtte en tur i græsset. Som en konsekvens af sammenstødet mistede Coronel fart, og Menu kunne alligevel vinde.

Se weekenden i Valencia gennem Tom Coronels øjne her:

Yvan Muller tog en beskeden ottendeplads efter Pepe Oriola, men er fortsat i solid føring i mesterskabet.

Toppen i andet løb på banen ved Valencia:

Kører Bil

1

 MENU Chevrolet Cruze 1.6T

13 omgange

2

 CORONEL BMW 320 TC

0.861

3

 D’ASTE BMW 320 TC

1.306

4

 MICHELISZ BMW 320 TC

1.629

5

 ENGSTLER BMW 320 TC

1.901

6

 HUFF Chevrolet Cruze 1.6T

3.007

7

 ORIOLA SEAT Leon WTCC

5.704

8

 MULLER Chevrolet Cruze 1.6T

6.368

9

 TARQUINI SEAT Leon WTCC

15.044

10

 BENNANI BMW 320 TC

15.306