Når der i denne weekend køres første løb i Danish Touringcar Championship, er Jason Watt en af feltets favoritter, som igen i år sætter alle sejl ind med Team Bygma Jason Watt Racing.
Med forrige weekends resultater, hvor Jason kørte weekendens absolutte hurtigste tid, lige foran Jan Magnussen – med en tid som hed 1:10,000 rent, er forventninger rigtig gode.
– Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst er gået ind i en sæson med så gode forventninger som i år, fortæller en influenza-ramt Jason Watt. Men i år bliver kampen om mesterskabs-titlen hårdere end nogensinde, og den hvide Seat Leon står klar til weekendens første kørsel lørdag formiddag.
– Bare at blive iblandt de syv første, er godt. Feltet kører så tæt i år, og det bliver enormt spændende. Jeg er ret sikker på at vinderen bliver en som kører konstant. Det er selvfølgelig rigtig fedt med gode placeringer, men det gælder om at få nogle point med hjem! Og min mavefornemmelse, den siger… 2002? siger en klar Watt.