Mandag aften blev 1. afdeling af det nye F4 Esports Danish Championship kørt på Silverstone-banen. I division 1, feltets top 20-kørere, løb Kevin Nielsen med sejren i heat 1, mens Mathias Stokbæk Jensen vandt heat 2. Sidstnævnte kører ligger også i den samlede føring i mesterskabet efter de to heat.

Endnu en sponsor har meldt sin ankomst i mesterskabet – den danske racerskole, Racerskoler.dk. Mesterskabsvinderen kommer på racerskole for at tage banelicens hos Racerskoler.dk.

Nordic4, Asetek Simsports og RC Kongen sponsorerer også mesterskabet.

2. afdeling køres mandag d. 22. januar på Suzuka.

Se, eller gense, løbene nedenfor med kommentering af H3roDK (David Helth) og Tommy Schröter.