En god uge blev afsluttet på fornem maner af Jan Magnussen og teamkammerat Johnny O’Connell, da Corvette Racing deltog i ALMS’ ottende afdeling på canadiske Mosport.

Efter en sejr ved Grand Prix Danmark og den ny Magnussen, der kom til verden mandag, kørte Magnussen sammen med O’Connell sig til den første sejr i GT2-klassen og Round 9 of the American Le Mans Series is the 1,000 mile Petit Le Mans race on 26 September at Road Atlanta in the US state of Georgia.

Den historiske sejr for den kun tre løb gamle GT2-Corvette var hårdt tilkæmpet efter pres fra Risi Competiziones Pierre Kaffer og Jaime Melo. Efter et neglebidende pitstop med 30 minutter tilbage lykkes det Corvette-teamet at få Magnussen ud foran Ferrarien, hvorefter de to kørere bød på duel helt frem til målstregen.

– På kolde dæk og i så koldt vejr var det vigtigt at få en god outlap. Jeg kom igennem sving 2 og holdt ham (Pierre Kaffer) på ydersiden, og vi ramte hinanden lidt. Bilen var fantastisk fra start. Og at se, at vi har forvandlet dette til en sejr er helt fænomenalt. Det var så sjovt og rigtigt ræs, siger Jan Magnussen til ALMS’ hjemmeside.

Sejren var Magnussens og O’Connells fjerde på Mosport som makkerpar. Den første kom for Panoz i GT1 i 1999.

Resultatet i GT2-klassen:

1. Magnussen/O’Connell (DK/USA), Chevrolet Corvette C6.R, 117 omgange
2. Melo/Kaffer (BRA/D), Ferrari F430 GT, 117
3. Berretta/Gavin (MC/GB), Chevrolet Corvette C6.R, 116
4. Henzler/Werner (D/D), Porsche 911 GT3 RSR, 116
5. Bergmeister/Long (D/USA), Porsche 911 GT3 RSR, 115
6. Farnbacher/James (D/USA), Panoz Esperante, 115

Stillingen i GT2-mesterskabet

1. Jörg Bergmeister, Patrick Long, Porsche, 138 point
2. Jamie Melo, Pierre Kaffer, Ferrari, 107
3. Dominik Farnbacher, Ian James, Panoz, 68
4. Dirk Müller, Tommy Milner, BMW, 63
5. Wolf Henzler, Porsche, 61
6. Seth Neiman, Porsche, 49
Jan Magnussen, Johnny O’Connell, Chevrolet, 49

Foto: Richard Prinze/GM