Weekendens første DTC-løb i Mindeparken i Aarhus blev en ganske kaotisk affære, da der måtte safetycar på banen hele tre gange i løbet af heatet.

Fra pole tog Jan Magnussen teten fra start, og brugte det hurtigt til at stikke fra det jagtende felt. Kampen om andenpladsen var fra start tæt mellem Casper Elgaard og Ronnie Bremer, der kæmpede hårdt på første omgang. Duellen blev dog hurtigt afbrudt, for senere på første omgang blev en række biler indblandet i et større sammenstød. Det kostede for Martin Andersen, Nicolai Eberhard og Heidi Frydenhaug, der alle måtte holde stille, indtil det var muligt at køre videre.

Det bragte kortvarigt den første safetycar op banen, og Jan Magnussen trak ved genstarten på 3. omgang atter fra feltet, denne gang sammen med Casper Elgaard. Dennis Lind mistede i den forbindelse lidt terræn på tredjepladsen.
Herefter kom der atter en safetycar og nok en genstart – denne brugte Jan Magnussen igen på forrygende vis til at slå et hul ned til Casper Elgaard – faktisk næsten et sekund efter en omgang. Casper Elgaard fandt ligeledes noget tid ned til Dennis Lind.
Ude foran stak Jan Magnussen bare mere og mere fra forfølgerne, og var helt oppe på 2,5 sekunds forspring i Aarhus, da der endnu en gang skete et uheld på den smalle bane.

Mikkel C. Johansen og Martin V. Jensen støder sammen i indbremsningen til det første sving, og Mikkel C måtte faktisk udgå efter uheldet med et smadret hjulophæng. Oprydningen tog af samme grund nogen tid, og løbet var tæt på at blive kørt færdigt under SC.

Dog blev løbet til sidst givet frit igen, dog uden det for alvor ændrede på resultatet.

1 Jan Magnussen Chevrolet Camaro ZZ4 1:13,019 14 23:23,209
2 Casper Elgaard Ford Mustang 1:13,479 14 23:24,685
3 Dennis Lind Ford Mustang 1:13,479 14 23:25,750
4 Ronnie Bremer Chevrolet Camaro 1:13,597 14 23:26,062
5 Michael Markussen Cherolet Camaro 1:13,658 14 23:26,905
6 Marius Johann Nakken Chevrolet Camaro 1:14,537 14 23:30,024
7 Jesper Sørensen Chevrolet Camaro 1:15,662 14 23:34,314
8 Martin V. Jensen Chevrolet Camaro 1:14,855 14 23:34,787
9 Henrik Nøhr Jensen Chevrolet Camaro 1:16,993 14 23:40,916
10 Sebastian Elling Aarvik Chevrolet Camaro 1:15,857 14 23:42,568
11 Henrik Kristensen Ford Mustang 1:18,635 14 23:47,702
12 Frederik Schandorff Dodge Challenger 1:18,522 14 23:48,142
13 Henrik Ziegler Ford Mustang 1:18,273 14 23:48,841
14 Lars Mogensen Dodge Challenger 1:19,639 14 23:53,990
15 Christer Andre Gislerud Chevrolet Camaro 1:19,209 14 23:54,354
16 Molly Pettit Ford Mustang 1:16,971 14 23:54,702
17 Heidi Frydenhaug Ford Mustang 1:18,328 14 23:55,158
18 Bjarne Nordal Chevrolet Camaro 1:19,002 14 24:19,360
19 Kasper H. Jensen Dodge Challenger 1:17,611 11 19:48,987
20 Mikkel Johansen Ford Mustang 1:14,716 8 12:25,512
21 Stephan Francis Høyer Chevrolet Camaro 1:19,511 7 11:33,473
22 Martin Andersen Chervolet Camaro LS3 1:52,789 4 15:06,221
23 Nicolai Eberhard Chevrolet Camaro 0,000 0 3,635