Startplaceringen som nummer to efter John Nielsen var ikke nok til at holde den nærmest uovervindelige Jan Magnussen tilbage i første løb i Auto-G Danish Thundersport Championship.

Fukamuni-køreren kunne på femte omgang udnytte, at han kom bedre ud af sving 1 og kunne passere Nielsen for enden af publikumslangsiden.

Bag de to i front var det tæt allerede fra starten af. Dennis Lind fik en god start og var tæt på Magnussen, men trak sig. Herefter var det et relativt udramatisk løb for Roskilde-køreren på vej til endnu en podieplads. Røgudvikling fra Linds bil truede ikke placeringen i mål. Røgudviklingen betød dog, at Lind fik det skidt i bilen og måtte have hjælp til at komme ud ved podieceremonien.

Fjerdebedst blev Casper Elgaard, der på første omgang kunne gå forbi Jens Edman. De to kæmpede gennem flere omgange, indtil svenske Edman, der har kørt en årrække i danske DTC, måtte lade sig falde tilbage. Svenskeren sluttede med servoproblemer  på ottendepladsen og starter dermed på pole position til andet løb.

Mikkel Mac blev i starten overhalet af Anders Fjordbach, men en lille fejl i nedbremsningen til første sving lod falstringen i #22 komme tættere på. Det forvandlede Fukamuni Racings anden kører til en femteplads omgangen efter.

Resultatet af første løb i Auto-G Danish Thundersport Championship ved Grand Prix Danmark:

Pos

Navn

Bil

1

Jan Magnussen Chevrolet Camaro ZZ4

12 omgange

2

John Nielsen Chevrolet Camaro Gen-5

3

Dennis Lind Chevrolet Camaro Gen-5

4

Casper Elgaard Chevrolet Camaro Gen-5

5

Mikkel Mac Chevrolet Camaro ZZ4

6

Anders Fjordbach Chevrolet Camaro Gen-5

7

Kim Rødkjær Sørensen Chevrolet Camaro Gen-5

8

Jens Edman Chevrolet Camaro

9

Marius Fjeld Chevrolet Camaro

10

Bjarne Nordal Chevrolet Camaro Gen-5

11

Carsten Andersen Chevrolet Camaro Gen-5

12

Jesper Sørensen Chevrolet Camaro Gen-5

13

William P. Frank Chevrolet Camaro

DNF