Ford-kørere besatte alle tre podiepladser i Swedish Rally i weekeden – et rally, der markerer overgangen til det nye WRC-reglement med 1,6 liters turbomotorer.
Drømmestarten for ’The Blue Oval’ kom gennem Mikko Hirvonen/Jarmo Lehtinen, der kunne sejren foran den norsk/svenske Stobart-duo Mads Østberg og Jonas Andersson. Tredjepladsen besatte Jari-Matti Latvala og Miikka Anttila.
– Det var en hæsblæsende weekend for hele teamet. Det var herligt igen at stå øverst på podiet – omringet af mærkekollegaer, siger Mikko Hirvonen, der med sin 13. sejr i WRC er den mest vindende Ford-kører nogensinde.
Foto: Ford Abu Dhabi World Rally Team
– Den nye bil er fantastisk. Jeg skulle ikke ændre noget på kørertøjet overhovedet. Vi er stadig helt ved begyndelsen med Fiesta RS WRC, men jeg får fortsat et endnu klarere billede af bilens karakter, siger Hirvonen om den nye Ford WRC-bil.
Hirvonen satte sig i spidsen af rallyet lørdag, men det blev ikke uden kamp mod Stobart-køreren Mads Østberg, at den anden sejr i træk kunne trækkes hjem i Swedish Rally.
– Prøverne søndag morgen var meget rene og lige. Jeg angreb så hårdt som muligt, for jeg vidste, at det ville blive hårdere på prøverne ved anden gennemkørsel. Mads Østberg har leveret en fantastisk kamp, jeg kunne tillade en eneste fejl frem til sidste specialprøve. En fantastisk start på en ny sæson, slutter Hirvonen.
Finnen fører efter sejren naturligvis WRC – stillingen kan du se her.
Foto: Ford Abu Dhabi WRT