Det netop overståede åbningsløb blev en ren Chevrolet-buffet af sejre. Michel Nykjær vandt første løb og finalen, mens teamkammerat Henrik Lundgaard vandt andet løb i sikker stil.

Lundgaard havde undervejs en herredyst med sin tidligere teamkammerat Jan Magnussen. Efter at være startet som toer i finaleløbet, blev Lundgaard overhalet indenom af James Thompson. Magnussen var skudt frem lige bag de to, og over de næste 12 omgange udspillede sig en dyst kofanger mod kofanger. Det var så tæt, at Lundgaard overvejede at konsultere fagfolk.

– Jeg fik brug for at gå til øjenlæge, for uanset hvor jeg kiggede hen, så var der grønt, griner Lundgaard og hentyder de grønne toner på ReeSports 2009-design.

– Nej, helt ærligt, så var det en super fair og sjov kamp med Jan, hvor jeg lige nøjagtigt havde farten til at holde ham bag mig. Der blev kørt for hårdt i flere tilfælde i åbningsløbet, men netop med Jan ved man altid, at han altid kører fair, siger Henrik Lundgaard og hentyder til de til tider hårde dyster i andet løb.

Selvom Lundgaard kunne hente en tredjeplads i første løb, sejren i andet løb og en tredjeplads igen i finalen.

– Det var en god start på sæsonen, selvom jeg ikke var helt tilfreds med bilen – på nær i andet løb. Vi har noget at kigge på til løbene på Padborg Park, siger Henrik Lundgaard.

Foto: Thomas Norsted