Lotus er nu på vej tilbage til rally i fuld fart efter succesfulde tests med Exige R-GT.

En planlagt debut i januars Rally Monte-Carlo står endnu hen i det uvisse, men siden præsentationen af Lotus’ udfordrer til GT-klassen under WRC tidligere på året, er flere tests blevet afviklet, og den britiske bil skulle være klar til indsats.

Exige R-GT markerer 30-året for Talbot Sunbeam Lotus’ VM-sejr i 1981. Bilen er drevet af samme V6 på 3,5 liter, som der findes i gadeversionen.

Lotus tilbyder Exige R-GT og support til kundeteams i stil med deres indsats i bl.a. Le Mans med det danskledede Lotus Jetalliance-team.

Se introvideo med Exige R-GT her: