I samarbejde med DASU bringer vi her en samlet løbsoversigt, over hvor de danske kørere giver den gas – og selvfølgelig hvor du kan følge med.
Danskere i Kina
Syvende og næstsidste afdeling af VM i langdistanceløb (WEC) køres den kommende weekend på Grand Prix-banen udenfor Shanghai.
Unge Nicolai Sylvest får genvalg af det franske Corvette-team Larbre Competition i GTE Am efter sin flotte debut i Japan i sidste runde. Nicolai erstatter Kristian Poulsen, der også er forhindret denne gang; holdkammerater er de to erfarne italienere Gianluca Roda og Paolo Ruberti.
I klassen GTE Pro er Michael Christensen atter til start for den fabriksanmeldte Porsche 911 RSR sammen med Ricard Lietz, og i LMP2 er David Heinemeier Hansson igen med for amerikanske Extreme Speed Motorsport.
Derimod har danske Young Driver AMR meldt afbud til løbet, der kan følges direkte på Eurosport fra kl. 04.00 søndag morgen.
Se også www.fiawec.com
Sidste store kartingløb i Europa
Det sidste store kartingløb i denne sæson afvikles på Adria-banen i Italien. Det drejer sig om løbet WSK Final Cup, og i klassen KF er VM-bronzevinder Nicklas Nielsen på jagt efter revanche over for den nye verdensmester, Karol Basz.
I KF Junior repræsenteres Danmark af Christian Lundgaard, Frederik Vesti og Mikkel Høyer, mens Lucas Sommerlund og Victor Majgaard er tilmeldt Mini 60 cc.
Følg med på HER hvor du også kan finde en tidsplan.
Der udover er der Formel 1, MotoGP
Ønsker du at modtage dette direkte i din mail inbox hver uge? Skriv dig op til DASUs nyhedsbrev her



