Sébastien Loeb sejrer ikke uventet i 2013-udgaven af Rallye Monte-Carlo. Franskmanden kunne trille til en sikker sejr i WRC-premieren – sin syvende i ‘Monte’.
Men den 81. udgave sluttede i rent kaos. Kraftigt snefald i bjergene omkring Monaco sørgede for spænding, mens relativt varme temperaturer og efterfølgende regn gjorde vejene umulige at køre på.
SS14 fra Moulinet til La Bollene Vesubie blev kørt i adstadigt tempo med en overraskende vinder i Bryan Bouffier. Evgeny Novikov gled af vejen, hvor flere af frontrunnerne havde store problemer – selv Sébastien Loeb og navnebroren Ogier på andenpladsen, der var ved at miste kontrollen over sin Polo WRC på et lige stykke vej – i første gear.
Novikov gled fra en flot tredjeplads og ud af klassementet, mens også Juho Hänninen måtte trække nitten – der anden for en M-Sport-kører på samme prøve. Jari-Matti Latvala blev endnu et prominent offer, da VW-køreren også røg af vejen i sin Polo R WRC over det legendariske Col de Turini.
SS15, der var første gennemkørsel af Lantosque-Luceram-strækningen, blev vundet af Dani Sordo foran Mikko Hirvonen og Sébastien Ogier. Men de usikre forhold og ringe sigtbarhed gjorde, at arrangørerne så sig nødsaget til at aflyse de tre sidste prøver – og dermed udråbe Loeb som vinder foran Ogier og Sordo.
Dermed sikrer Loeb sig første sejr ud af fire mulige – franskmandens næste rally i rækken af fire i 2013-sæsonen bliver Swedish Rally i næste måned. Sébastien Ogier tager en fantastistisk debut for Volkswagen med en andenplads foran Citroëns tredjekører i Monte-Carlo, Dani Sordo.
Reaktioner og highlights følger.
Toppen i Rallye Monte-Carlo 2013:
| 1. | 1 | S. LOEB | M | 5:18:57.2 | 0.0 | 0.0 |
| 2. | 8 | S. OGIER | M | 5:20:37.1 | +1:39.9 | +1:39.9 |
| 3. | 10 | D. SORDO | T | 5:22:46.2 | +2:09.1 | +3:49.0 |
| 4. | 2 | M. HIRVONEN | M | 5:24:23.5 | +1:37.3 | +5:26.3 |
| 5. | 22 | B. BOUFFIER | 5:27:10.3 | +2:46.8 | +8:13.1 | |
| 6. | 4 | M. OSTBERG | M | 5:31:00.9 | +3:50.6 | +12:03.7 |
| 7. | 21 | M. PROKOP | 5:42:24.5 | +11:23.6 | +23:27.3 | |
| 8. | 32 | S. WIEGAND | WRC2 | 5:48:31.7 | +6:07.2 | +29:34.5 |
| 9. | 42 | O. BURRI | P | 5:54:35.4 | +6:03.7 | +35:38.2 |
| 10. | 12 | M. KOSCIUSZKO | T | 5:55:25.2 | +49.8 | +36:28.0 |



