Sébastien Loeb og Mikko Hirvonen kunne cruise til en dobbeltsejr til Citroën i Philips Rally Argentina – Loebs 7. i træk i det sydamerikanske land og sejr nummer 70 i VM-rallies.
Loeb sluttede med en margin på 15,2 sekunder til teamkammeraten, der allerede i løbet af lørdagen havde fået besked på at blive bag VM-etteren.
Dani Sordo, der var standin for Jari-Matti Latvala, var ellers på vej mod den sidste podieplads – om end spanieren var halvandet minut efter den førende i en ellers godkendt debut for Ford – men Sordo måtte se en fin placering glide af hænde med motordefekt på den afsluttende powerstage.
Det overlod i stedet den sidste podieplacering til ultrapålidelig Mads Østberg, der efter at have arvet sejren i Portugal styrkede sin VM-position med endnu en podieplacering. Bag Østberg, der søndag var plaget af problemer med styretøjet på sin Adapta World Rally Team Ford Fiesta, kunne Martin Prokop tage sin bedste VM-placering med en fjerdeplads – samtidig bedste placering for dækfabrikanten DMACK. Også Thierry Neuville stod for karrierens bedste placering med en femteplads.
Norske Andreas Mikkelsen så længe ud til at tage en sjetteplads i sin Volkswagen Motorsport-indsatte Skoda Fabia S2000, men forhjulsophænget snød nordmanden for et imponerende resultat foran teamkammerat Sébastien Ogier. Franskmanden kunne i stedet tage syvendepladsen lige efter Petter Solberg, der siden fredagens SS15 havde kæmpet for at komme tilbage i pointene. En knækket styrearm havde sendt nordmanden af vejen i høj hastighed, men Solberg/Mills kunne starte igen lørdag.
Petter Solberg gjorde det godt igen ved at være hurtigst hele søndagen og sikre tre ekstra point til VM-regnskabet ved også at være hurtigst på den afsluttende powerstage i Amarok.
Evgeny Novikov, Nasser Al-Attiyah og Ott Tänak tog de øvrige placeringer i top 10, mens tidligere F1-kører Eliseo Salazar tog en 12. plads i sin VM-gæsteoptræden.
Toppen i Philips Rally Argentina:
1 | S. LOEB |
5:34:38.8 |
0.0 |
2 | M. HIRVONEN |
5:34:54.0 |
+15.2 |
3 | M. ØSTBERG |
5:37:49.2 |
+2:55.2 |
4 | M. PROKOP |
5:44:24.1 |
+6:34.9 |
5 | T. NEUVILLE |
5:45:56.4 |
+1:32.3 |
6 | P. SOLBERG |
5:46:41.0 |
+44.6 |
7 | S. OGIER |
5:47:04.1 |
+23.1 |
8 | E. NOVIKOV |
5:55:49.0 |
+8:44.9 |
9 | N. AL-ATTIYAH |
6:03:01.4 |
+7:12.4 |
10 | O. TÄNAK |
6:11:58.3 |
+8:56.9 |
Toppen i VM-stillingen efter Philips Rally Argentina:
1. | Sebastien Loeb |
91 |
|
2. | Petter Solberg |
73 |
|
3. | Mikko Hirvonen |
70 |
|
4. | Mads Ostberg |
68 |
|
5. | Evgeny Novikov |
43 |
|
6. | Jari-Matti Latvala |
28 |
|
7. | Martin Prokop |
26 |
|
8. | Nasser Al-Attiyah |
23 |
|
9. | Dani Sordo |
21 |
|
10. | Ott Tanak |
16 |
Se Citroën Racings review af rallyet her:
Se Ford WRT’s review her:
Næste rally er Acropolis Rally den 25.-27. maj.