Den syvdobbelte verdensmester I rally Sébastian Loeb har ifølge flere udlandske medier for nyligt kørt en test på Rockingham (England) i en Chevrolet Cruze 1.6 Turbo. Det her igen sat gang i rygtestrømmen omkring den 37 årige franskmands fremtid, som tidligere har flirtet lidt med banesport på Le Mans og en GP2 test.
Ifølge kilderne skulle han have været på banen i England sammen med RML teamet og i selskab med ingen ringere end forsvarende verdensmester Yvan Muller til at give gode råd.
Loeb har domineret rallysporten det sidste godt 6 år og kan meget vel være på udkig efter nye udfordringer, men samtidig med at han overvejer sine muligheder uden for WRC så er der også vedholdende rygter om et skifte til VW Rally team fra 2013. Loeb har haft kontrakt med PSA Peugeot Citröen siden 2001 og derfor kan testen for Chevrolet meget vel være en stærk indikator på at noget under opsejling, da der er ingen sammenfald af hverken bil- eller sponsorinteresser mellem Citröen og Chevrolet teamet.



