Sébastien Loeb åbnede forsvaret af sin VM-titel på bedste måde, da han tog sin sjette Rallye Monte-Carlo-sejr og de tre bonuspoint for at være hurtigst på søndagens afsluttende Power Stage.

Loeb havde været i front siden Jari-Matti Latvala crashede ud på spektakulær vis, og med en sejr på knap 3 minutter var der ingen konkurrenter i nærheden af franskmanden og monegaskiske Julien Ingrassia.

Dani Sordo kom nærmest og udlignede MINIs bedste resultat i WRC-indsatsen, der i forberedelsen har været præget af uroligheder omkring finansieringen af teamet. Det har givet plads til en betalingskører i stedet for Kris Meeke, nemlig Pierre Campana, der tog en syvendeplads.

Ind i mellem dem kom Petter Solberg, der lykkedes med at erobre nederste podietrin i sin tilbagevenden til Ford-mærket. Solberg var længe i tvedyst med Sordo om andenpladsen, men et meget skidt dækvalg og siden en ødelagt fælg kostede dyrt på en af de is- og sneramte specialprøver.

Mikko Hirvonen var ikke så flyvende i sin debut for Citroën, som man havde kunnet håbe på. Finnen truede dog med flere prøvesejre Petter Solberg i kampen om nederste podietrin, men måtte tage til takke med fjerdepladsen bag Solberg/Patterson.

Femte blev rallyets nok største overraskelse Evgeny Novikov, der udlignede sit bedste WRC-resultat til dato foran Francois Delecour, der kørte i WRC for første gang i 10 år.

Craig Breen tog sejren i S-WRC efter PG Andersson, der havde ført siden onsdagen, måtte udgå med en brand i sin Proton Satria Neo.  Michal Kosciuszko vandt i P-WRC i Mitsubishi Lancer.

Se Citroëns resume af lørdagens begivenheder her:

Pos

Kører/ Codriver

Bil

Total

1

S. LOEB / D. ELENA CITROEN DS3 WRC

4:32:39.9

2

D. SORDO / C. DEL BARRIO MINI COOPER WORKS WRC

4:35:25.4

+2:45.5
(+2:45.5)

3

P. SOLBERG /  C. PATTERSON FORD FIESTA RS WRC

4:35:54.1

+3:14.2
(+28.7)

4

M. HIRVONEN / J. LEHTINEN CITROEN DS3 WRC

4:36:46.7

+4:06.8
(+52.6)

5

E. NOVIKOV / D. GIRAUDET FORD FIESTA RS WRC

4:38:43.3

+6:03.4
(+1:56.6)

6

F. DELECOUR / D. SAVIGNONI FORD FIESTA RS WRC

4:40:27.8

+7:47.9
(+1:44.5)

7

P. CAMPANA / S. DE CASTELLI MINI COOPER WORKS WRC

4:41:11.3

+8:31.4
(+43.5)

8

O. TANAK / K. SIKK FORD FIESTA RS WRC

4:43:14.5

+10:34.6
(+2:03.2)

9

M. PROKOP / Z. HRUZA FORD FIESTA RS WRC

4:48:50.6

+16:10.7
(+5:36.1)

10

A. ARAUJO / M. RAMALHO MINI COOPER WORKS WRC

4:48:56.5

+16:16.6
(+5.9