Det danske LPM2 team High Class Racing vil køre Le Mans. Ikke siden 2008 og 09 har der været et rent dansk team i motorsporten absolutte topklasse.

Det var Essex Invest, der storsatsede på Le Mans og vandt LMP2 prototypeklassen. Nu vil danske High Class Racing forsøge at gøre dem kunststykket efter.

“Det tager tid at bygget et stort internationalt team op, så først når alle detaljer er på plads, og vores to kørere er helt dus med den ultra-hurtige racer, går vi efter en start på Le Mans,” siger teammanager Peter Utoft.

Kørerne er ålborgensiske Anders Fjordbach og den i Spanien bosiddende Dennis Andersen, og de har efter intens simulator-træning hos racerbil-producenten Dallara i Italien testet den 600 hestes racer på den berømte Monza-bane.

“Det var en meget opløftende test, hvor vi konstant var blandt de allerhurtigste,” fortæller  Anders Fjordbach.

High Classs Racing har valgt at etablere sig i lokaler på Formel 1-banen i Barcelona for at være tættere på de baner, der skal køres på, og for at få dygtige mekanikere og ingeniører, der kender til racing på et højt niveau.

De ny LMP2-racere er nyudviklet til denne sæson og forskellige test viser, at de er fem-seks sekunder hurtigere på en omgang end sidste års modeller.

“Bilen er virkelig en stor mundfuld, men det har været en fed opgave at lære den erkende efter de mange kilometer i simulatoren,” fortæller Dennis Andersen, der efter tiderne på Monza at dømme, har rykket sig meget som racerkører.

“Med hastigheder over 300 km/t. er det også nødvendigt at være optimalt klædt på,” tilføjer han.

Man kan læse mere om High Class Racings 2017 her.

Sådan kører High Class Racing

14-15 april 4 Hours of Silverstone Silverstone Circuit United Kingdom
12-14 may 4 Hours of Monza, Monza, Italy
21-23 july July 4 Hours of Red Bull Ring, Spielberg, Austria
25-27 August 4 Hours of Le Castellet, Circuit Paul Ricard, France
22-24 september 4 Hours of Spa, Circuit de Spa-Francorchamps, Belgium
20-22 oktober, 4 Hours of Portimao, Algarve Circuit, Portugal