Dodge Viper GTS-R er tilbage på den internationale racing-scene. Det sker allerede i 2012, når to fabriksstøttede Vipere deltager i GT-klassen i ALMS.
Dodge Viper introduceres på ny i 2013, og allerede i år er SRT-teamet, der også stod bag Viperens dominans i USA i 2000, tilbage på banerne med to biler i den populære og hårde GT-klasse.

Viperen har tidligere vundet Le Mans, Petit Le Mans – nu vender de tilbage med et stærkt setup.
– Vi stoppede med at at køre med Viperen som et officielt fabriksprogram efter 2000. Siden da har Viper-entusiaster spurgt os, hvornår vi ville køre igen. Vi har ikke haft et svar før nu, siger Gary Johnson, Road Racing Manager i Dodge Motorsports i en pressemeddelelse.
SRT er gået i partnerskab med Riley om at bygge Viper GTS-R til GT-racing. Bilen vil fortsat have den karakteristiske V10-motor, men da GT-reglementet foreskriver en maksimal størrelse på 5,5 liter, har Dodge fået lov at reducere V10’eren til otte liter og køre med restrictor.
Kørerne bliver Kuno Witmer, Dominik Farnbacher og Marc Goosens, mens Indy-køreren Ryan Hunter-Reay også er involveret.