Flere Legend Cup-kørere har gennem tiden taget springet til de noget større, men stadig ens biler i Auto-G DTC. Nu tager 2014-mesteren springet og kører Yokohama DM-finalen denne weekend.

Legend Cup-titlen er i hus med en afdeling tilbage, og den lille racer er allerede solgt for at prøve kræfter med Magnussen, Elgaard og co.

– Efter jeg er blevet dansk mester i Legend Car Cup var det tid til at prøve noget nyt, DTC blev valget og dette er jeg yderst spændt på. Vi testede sidste onsdag, og det var første gang i bilen gik rigtig godt, siger Kasper H. Jensen til Racemag

– Mine forventninger til weekenden er at vi kører bilen i superpole og eller gør en så god figur som overhovedet muligt, siger han.

Kasper H. Jensen tog det forholdsvis store spring fra kartingsporten til den tyske VW Scirocco R-Cup i 2012, hvor han vandt blandt juniorkørerne og blev treer samlet. Søften-køreren har også prøvet kræfter med langdistanceracing for Perfection Racing-teamet i 24H Dubai.

Den 23-årige kører arbejder på en sæson i Auto-G DTC for 2015.