Se Le Mans 2017 på TV2 og Eurosport

Det er igen i år TV2 og Eurosport, der viser verdens hårdeste racerløb – 2017 udgaven af Le Mans. Det blev afsløret tidligere i dag.

Løbet ruller over skærmene den 17.-18. juni, og det bliver på TV2’s moderkanal, som kan tilgås via utallige kanalpakker, via parabol eller på TV2 Play samt Eurosport, man kan se løbet.

Til at guide dig gennem 24-timers løbet har TV2 sat et hold bestående af Stine Bjerre Jørgensen, Casper Elgaard, Ulrik Jönssen, Jens Winther, Lars Fink og Jesper Carlsen, der til dagligt er rådgiver for Kevin Magnussen.

TV2 skriver desuden, at Jacob Hammerholt vil være klar til at levere seneste nyt fra pitten.

Sendeplan Le Mans 2017

Fra 14. til 18. juni kan du se det ikoniske 24-timersløb fra Le Mans live på TV2 og på Eurosport.

I år er det 85. gang, at verdens ældste og mest berømte udholdenhedsløb køres.

Den 14. juni sender TV2 og Eurosport træning og kvalifikation.

Danskerne på Le Mans 2017

Der er seks danskere kørere til start i Le Mans 2017. Det er Jan Magnussen, Marco Sørensen, Nicki Thiim, Michael Christensen, Christina Nielsen og David Heinemeier Hansson som skal forsøge at følge op på sidste års succesfulde løb for danskerne.

Læs flere Le Mans nyheder her