Efter 7 timer ser løbet ud til at have sat sig lidt. Der er pæn afstand mellem mange af bilerne. Omkring klokken 21 kørte Aston Martin #92 fra GT2 klassen af banen i Porsche Kurverne, og det betød, at der kom safetycar på banen. Efter et kvarter var banen fri igen. Siden er Aston Martin #92 og Ford GT #61 udgået fra løbet. Porsche #80 udgik kvart i 9.

Den store spænding har de sidste timer kunne findes i GT2 klassen. Ferrari #92 fra Risi Competizioni og Corvette #64 har i lang tid kæmpet om føringen i GT2 klassen, med tæt kørsel og føringsskift til følge. Magnussen er nummer 3, cirka 2 minutter bagefter. Allan Simonsen er nummer 7, næsten to omgange bagefter.

I front er det stadig Peugeot med #1 foran #2. Peugeot #4 er en omgang bagefter, med Audi #8 og #9 som nummer fire og fem. To minutter efter, men i tæt infight. Tom K er nummer 7, tre omgange efter. Juan Barazi’s Aston Martin #009 er nummer 8. Christian Bakkerud er nummer 9 i Audi R10 TDi #15, seks omgange efter den førende.

I GT1 klassen er det fortsat Ford GT #60 i spidsen, foran Corvette #72 og Saleen #50. Aston Martin #52 med Christoffer Nygaard er nummer 5, femten omgange bagefter som følge af en udskiftning af en trækaksel.

Indtil videre er 11 biler udgået, heri blandt Peugeot #3 som mest prominente. Ferrari #96 nåede aldrig at blive klar til starten.

Foto: Geoffroy Barre, www.endurance-magazine.fr