Jari-Matti Latvala er forreste mand i en VW 1-2 – men det er norske Andreas Mikkelsen, der er toer efter sin finske teamkammerat.

Latvala fører med 8,2 sekunder til nordmanden, der har knap 15 sekunder ned til Citroëns Kris Meeke. Asfaltspecialisten Dani Sordo er noget distanceret i sin Hyundai på fjerdepladsen, 51,2 sekunder efter Latvala.

Sébastien Ogier kommer ikke til at sikre sig VM-titlen for kørere på sin hjemmebane. VM-etteren var uheldig og spandt på SS2, mens en sensorfejl i gearkassen kostede franskmanden 4,5 minutter. Han og codriver Julien Ingrassia måtte indkassere en tidsstraf på fire minutter, da de tjekkede tidligt ind til næste prøve i et forsøg på at reparere fejlen. En defekt støddæmper gjorde ikke førstedagen nemmere for VW-duoen.

Også Mads Østberg havde problemer med gearkassen på femtepladsen, mens Mikko Hirvonen klagede over differentialet og Robert Kubica på syvendepladsen spandt undervejs.

Toppen i Rallye de France-Alsace efter dag 1:

1. Latvala, VW
2. Mikkelsen, VW +8,2
3. Meeke, Citroën +23,1
4. Sordo, Hyundai +51,2
5. Østberg, Citroën +1.01,9
6. Hirvonen, Ford +1.02,9
7. Kubica, Ford +1.04,7
 

Se sammendrag fra shakedown her:

Se highlights fra prøverne 1-3 her:

Se highlights fra prøverne 4-6 her: