Jari-Matti Latvala var hurtigst hele formiddagen i Rally Argentina og satte sig i spidsen i det sjette VM-rally i sæsonen. Petter Solberg har fulgt Ford-køreren og tog sin specialprøvesejr nummer 400 i karrieren på SS6 – men var toer på stort set alle andre prøver.

Det var dog især Sébastien Loeb, der lavede overskrifter på den første fulde dag i rallyet. Codriver Daniel Elena tjekkede ind to sekunder for tidligt til en prøve – angiveligt efter at være blevet forvirret af en større menneskemængde. Det kostede et minuts straf til Citroën Total World Rally-kørerne, der nu halter efter som femmer, 1m30sek efter Latvala.

Loeb satte sig dog igennem på SS7, som franskmanden vandt foran Latvala.

Sébastien Ogier er treer efter fredagens prøvelser, mens Mikko Hirvonen er firer.

Stillingen i Rally Argentina efter SS7:

1. J. LATVALA 1:48:59.7 0.0
2. P. SOLBERG 1:49:17.9 +18.2
3. S. OGIER 1:49:28.5 +28.8
4. M. HIRVONEN 1:49:43.2 +43.5
5. S. LOEB 1:50:30.0 +1:30.3
6. M. ØSTBERG 1:51:54.9 +2:55.2
7. M. WILSON 1:52:27.1 +3:27.4
8. F. VILLAGRA 1:52:40.6 +3:40.9
9. K. BLOCK 1:55:04.5 +6:04.8
10. H. PADDON 2:00:49.3 +11:49.6
11. A. LEVY 2:08:07.2 +19:07.5
12. D. TAGIROV 2:08:47.6 +19:47.9
13. G. LINARI 2:18:19.1 +29:19.4
14. M. SEMERAD 2:20:28.2 +31:28.5
15. H. HUNT 2:21:46.1 +32:46.4
16. Y. PROTASOV 2:24:56.3 +35:56.6
17. G. SUAREZ 2:29:19.1 +40:19.4
18. F. CLEMENTE 2:44:49.5 +55:49.8
19. P. SINITO 2:48:46.5 +59:46.8
20. G. BOTTAZZINI 2:53:30.5 +1:04:30.8
21. C. CUEVAS 2:53:37.0 +1:04:37.3

Foto: Ford World Rally Team