Denne artikel er bragt i Autosport #2 2021. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.
Tekst og fotos: Morten Alstrup
Når det gælder bilvalg til historisk bilsport, sker det ud fra mange forskellige kriterier, som sjældent er ens fra kører til kører. Nogle skal bare have vindervognen. Andre skal køre race i den biltype, som var deres første personbil, og så er der nogen, der som Finn Ørum Christensen og Frederik Krarup Nielsen har valgt en Volvo 544. Men af vidt forskellige grunde.
Der er nogle biler, som bare kan genkendes på konturen, når man ser dem i profil. Volvos første efterkrigsmodel 444 og efterfølgeren 544 er et lysende eksempel herpå, og der er for tiden to aktive eksemplarer i banesportsklassen for de ældste biler – dem bygget frem til 1965.
For Finn Ørum Christensen, som er indehaveren af det grå eksemplar, du ser på disse sider, kunne godt være endt med en helt anden bil. Hvis ikke det havde været for hans langsommelighed.
”Jeg kikkede på en Ford Anglia, men den var solgt, inden jeg fik taget mig sammen til at købe den, men jeg kommer trods alt ud af en Volvo-familie,” siger Finn Ørum Christensen.
”Jeg har kørt motocross i 30 år, men jeg har altid haft en bilinteresse. Flere spurgte mig, om ikke jeg skulle med dem til København for at se gadeløbet derovre, men min melding var klar: Jeg vil først til CHGP, når jeg selv skal deltage. Jeg købte bilen i 2008, og kørte så mit første løb med den året efter på Padborg Park – og fik så siden min debut i Københavns gader.”
Derimod kendte Frederik Krarup Nielsen godt det, der nu er hans røde Volvo 544. Det har nemlig gennem årtier været en del af familien i Ringkøbing.
”Jeg har ikke været meget til larm i min barndom, men det er jeg kommet efter,” ler den nu 25-årige, nyuddannede maskiningeniør. ”Da jeg var 13-14 år gammel, tog jeg med min far ud for at se historisk motorsport, og nu begyndte det at blive spændende.”
”Da jeg blev 18 år og havde fået kørekort, begyndte jeg at kikke på bilen, som min bedstefar havde stående. Bilen stod stille og kaldte på mig, og i 2016 kom jeg så selv ud at køre i den. Inden da havde jeg ikke været aktiv i motorsport, og der er mange, som siger, at det er synd, at jeg ikke har kørt kart som dreng, inden jeg startede med historisk motorsport.”
SKINDET BEDRAGER
Visuelt virker de to biler identiske. Men de kurvede svenske stålplader skjuler meget.
”Bilerne er meget forskellige, og vi kører i hver vores ende af feltet,” slår Finn Ørum Christensen fast. ”Jeg kører i division 1 for de ældste biler, hvor man kan deltage med biler bygget frem til og med 1961. Bilerne kører her efter det gamle reglement fra en tid, hvor der ikke var de store krav til sikkerhed. Jeg må f.eks. godt køre med bilens originale sæder, hvor ryglænet kunne bøjes forover, så man kunne komme ind på bagsædet. Men så modig er jeg nu ikke. Det samme gælder sikkerhedsburet, som ikke var opfundet dengang.”
Grundprincippet i 50’erne og starten af 60’erne var kort og godt, at der blev kørt race med hverdagsbilen. Finn Ørum Christensens 60 år gamle eksemplar har således stadig sine gamle sorte emaljeplader. Et kik ned i motorrummet viser også, at bilen er blevet brugt igennem de fleste af disse år.
”Det skal bare virke. Det er lige meget med, hvad der står på resultatlisterne, men jeg kommer næsten altid i mål med bilen. Det handler om oplevelsen,” siger den 57-årige smedemester. ”Bilen er udstyret med den såkaldte B18-motor, som kom i 1961, men det var ikke tilladt med så meget tuning dengang, og det er det samme i dag. Den har originale stempler og er udstyret med en SU-karburator, for en Weber-karburator var ikke en mulighed dengang. Og så en gammel udstødningsmanifold i støbejern.”
LEGENDARISK DÆKSEL
Men Autosports udsendte spottede noget helt specielt ved Finn Ørum Christensens motor. Det røde dæksel til topstykket med teksten Ellemann-Jakobsen – navnet på tidens mest legendariske Volvo-tuner, danske Niels Peter Ellemann-Jakobsen.
”Dækslet er helt originalt, og når jeg er ude til løb og der kommer svenskere forbi, vil de meget gerne købe dækslet. Men jeg siger pænt nej tak. Det topstykkedæksel passer til min bil,” siger Finn Ørum Christensen.
Når Frederik Krarup Nielsen vipper fronthjelmen op på sit tre år yngre eksemplar, bliver man mødt med et andet syn.
”Jeg deltager i min 544 i division 3, der er åbent for special touring car, som det hed dengang,” siger han. ”Det er reglementet frem til 1965, bilen er bygget op efter, og det er sådan set meget i stil med den model, som Tom Belsø kørte med.”
Motoren er også større.
”Udgangspunktet er den originale B18-blok, og som i datidens reglement må vi bore den op til det maksimale for klassen, altså fra 1,8 til 2,0 liter. Men vi må ikke bruge den større Volvo B20-motor (som var en original tolitersmotor, red.), for den kom først senere – altså efter 1965.”
Frederik Krarup Nielsens motor har større ventiler, dobbelt Weber-karburator og bananmanifold foruden en close-ratio-gearkasse. Og så har bilen 5,5 tommer fælge.
TIDSLOMME
Selv om der er 35 års aldersforskel mellem de to Volvo 544-chauffører, deler de den samme glæde ved sporten. ”Det er primært en gentlemansport. Selv om vi kæmper til stregen ude på asfalten, skal vi også kunne snakke bagefter i ryttergården,” siger Frederik Krarup Nielsen. ”Jeg kan mærke på andre jævnaldrende, som dyrker motorsport i andre discipliner, at deres motorsport er meget mere individfokuseret.”
”Dette her er en herlig tidslomme, og jeg er vild med bilerne fra 60’erne. Privat kører jeg i en Peugeot 208, men jeg kunne da godt tænke mig at få en Volvo 544 til gaden.”
”Jeg har aldrig været narkoman, men dette her er altså stærkt vanedannende,” konstaterer Finn Ørum Christensen. ”Det er race med de biler, vi så i min barndom, og som vi læste om i bladene. Nogle gange kunne jeg stå på vejen derhjemme med min cykel og skue ind i en garage, hvor der blev skruet på biler. Hvorfor lukker I mig ikke ind, så jeg kan kikke med? tænkte jeg.”
”Det er sjovt at køre den på grænsen,” siger Frederik Krarup Nielsen om sine oplevelser i den røde Volvo 544. ”Der er en charme i, at det er familiens bil. Jeg elsker at arbejde med at få den til at køre og forberede mig til løbene på banen.”
Selv om der for Finn Ørum Christensen ikke er tale om et mekanisk familiemedlem, værner han om sit eksemplar. ”Men jeg glemmer alt om at passe på den, når jeg ligger mellem en Fiat 600 og en Saab totakter ned ad langsiden,” indrømmer han. ”Vi er typisk 4-5 forskellige kørere, som ligger tæt og kæmper i min division.”
HISTORISK FORPLIGTELSE
Volvo-duoen kører i nogle af de ældste biler på de danske baner. I gammelbilsverdenen på gade og vej oplever man en tendens til, at interessen for nyere biler stiger, mens færre brænder for de ældste veteraner. Vil der også være nogen, som om 20 år kører race i en Volvo 544-model?
”Jeg vil gøre mit for, at der stadig er en ’65-klasse til den tid,” siger Frederik Krarup Nielsen. ”Men vi skal gøre noget, så der er flere på min alder, som vælger at køre med de ældste biler.”
”Jeg må tilstå, at det havde været svært for mig at komme ind i sporten, hvis jeg ikke havde haft far og farfar at trække på. Og deres erfaring.”
”Vi skal huske at hjælpe de nye ind i sporten,” fortsætter Finn Ørum Christensen. ”Da jeg startede i 2009, var jeg helt grøn i sporten. Efter den første træning blev jeg kaldt ind og fik beskeden Du må ikke køre med navkapsler. Der er så mange ting, man ikke ved som ny i sporten.”
”Derfor har jeg altid sprunget til, når en ny kører er kommet til. Det er vigtigt at give råd og praktiske fif videre, så vedkommende bliver i sporten.”
Finn Ørum Christensen synes, at de aktive kørere i den historiske banesport også har forpligtelser overfor sporten.
”Vi skal sørge for at få de unge med, så der er flere som Frederik, der deltager,” siger han. ”Men vi skal også rose dem, som sørger for, at vi kan køre. Når man har en køreklar historisk bil, har man nærmest en pligt til at stille op, når der er andre, som frivilligt arrangerer løbene.”
Vil du også modtage Autosport? Du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.