Nu kan også andre end medlemmer af DASU få fingrene i tredje nummer af Autosport – landets eneste dedikerede bilsportsmagasin.
Forsiden prydes af Casper Nielsen, der er en af relativt få danske rallykørere, der er aktive i udenlandske serier. Og historien om hvordan han kom til det belgiske mesterskab er helt klart et kig værd.
Inde i bladet kan du også læse om Annette og Lars Rolner, der deltager i Peking-Paris – første gang i en Bentley fra 1928! Du kan også komme med på sidelinjen, når der skal dømmes digitalt i e-sport, du kan læse om den danske løbsleder, der har vundet stor, international pris og meget, meget mere.
Læs Autosport #3 2022 gratis her på nettet.
