Kvalifikationsreglerne er blevet ændret til denne weekends United States Grand Prix.
Ændringerne skyldes fraværet af Marussia og Caterham F1 Team.
Hidtil er de seks langsomste biler blevet elimineret i Q1. Det bliver nu i stedet de fire langsomste, hvilket også er gældende i Q2. Q3 er fortsat med top ti.
Red Bull Racings Sebastian Vettel ventes i øvrigt ikke at ville køre kvalifikationen, da han som straf for at have brugt de allokerede fem motorer i sæsonen formentlig vil starte fra pitlane.
Også Jenson Button bliver ramt af reglerne. Britens MP4-29 har måttet få ny gearkasse efter blot to løb i stedet for de fem ifølge reglementet, og det koster ekstra fem placeringer på gridden til weekendens grandprix.
Læs optakt fra F1-ekspert Peter Nygaard til United States Grand Prix her



