Da kvalifikationen skulle starte, var banen fugtig, og selvom det regnede en lille smule, startede kørerne Q1 på supersoft dækket. Banen var dog for våd, og derfor måtte kørerne ind efter intermediates i stedet.
Flere kørere spandt af på den fugtige bane i Q1, men ingen kørte så alvorligt af, at de ikke kunne kørere videre. Banen tørrede op i løbet af sessionen, og tiderne blev hele tiden bedre. Di Resta, Pic, Grosjean, Bianchi, Chilton og Van der Gaarde røg ud i Q1. Grosjean skal dog starte bagerst, da han har en gridstraf fra Monaco.
I Q2 fortsatte kørerne på intermediates, og den korte pause mellem Q1 og Q2 havde gjort banen mere våd. Med to minutter tilbage af Q2 satte Massa bilen i barrieren i sving 3, og det gav et rødt flag. Derfor var det hektisk, da Q2 blev sat i gang igen, da kørerne kun havde tid til en omgang. Button og Webber nåede ikke rundt, og fik ikke sat en ny tid til sidst. I sidste ende udgik Hulkenberg, Perez, Maldonado, Button, Gutierrez og Massa i Q2.
Valtteri Bottas kom noget overraskende med i Q3. Williams-køreren sluttede Q3 som nummer tre, og leverer et tiltrængt godt resultat for Williams-teamet, der ikke har haft meget at glæde sig over på det seneste. Hamilton var på en god omgang til allersidst, men lavede en fejl i det sidste sving, og kunne dermed ikke snuppe pole fra Vettel. Rosberg, Webber og Alonso runder top seks af.
Resultat af kvalifikationen til Canadas Grand Prix



