Kristian Poulsens andet løb sluttede uheldigt med et sammenstød med mærkekollega og Yokohama Trophy-rival Norbert Michelisz. Men der var mere uheld i vente for danskeren i Liqui Moly-teamet. Dommerne besluttede efter løbet at uddele en straf på fem placeringer på startgridden til det kommende løb på Oschersleben.

Kristian Poulsen var dog ikke den eneste, der måtte indkassere en straf efter Donington-løbene. Også Yvan Muller kan blive rykket ned på gridden efter franskmanden kørte op bag i teamkammerat Rob Huff. Noget, der kostede føringen i løbet for briten. Straffen er dog gjort betinget.

Den enlige kører i Jay-Ten-mesterskabet for S2000-biler med de ’ældre’ 2-liters motorer, Fabio Fabiani, blev ekskluderet fra begge løb, da Proteam-folkene arbejde på bilen i parc fermé i første løb, og da han ikke brugte WTCC’s godkendte brændstof i andet løb…

Se det her:

Foto: fiawtcc.comL