Volkswagens satsning på at forsvare Carlos Sainz’ 2010-triumf i Dakar-rallyet har fået den værst tænkelige start. Den tyske fabriks danske motorsportsdirektør står over for anklager om magtmisbrug og sexchikane.
Det er det tyske nyhedsmagasin Focus, der har optrevlet sagen mod danskeren (foto til venstre), der angiveligt skulle have forgrebet sig på en kvindelig medarbejder under F3-grandprix’et i Macau i november.
Efterfølgende er flere anklager og kritiske røster ifølge det tyske medie kommet frem. Blandt andet har den tidligere VW-ansatte, svenske Tina Thörner, henvendt sig til VW-koncernen med anklager om sexchikane.
Ifølge Focus er en intern undersøgelse i gang. Nissen forbliver dog i front af Volkswagen Motorsport i dette års Dakar-rally, oplyser ledelsen.
Foto: Volkswagen Motorsport