Kris Nissen og Volkswagen kan nu være på vej ind i WRC. Efter MINI for nyligt offentliggjorde deres planer om at træde ind i VM-serien med Prodrive, så kan Volkswagen være næste store fabrik til tage kampen op med Citroen og Ford.
Det bekræfter i hvert fald Kris Nissen over for FIA WRC. Senest har den danske motorsportsdirektør været sammen med FIA i forbindelse med Rally Deutschland, og her blev der ført samtaler om en eventuel indtræden.
– Vi har kigget på dette i mere end et år nu. Vi synes, det er meget interessant, og det har jeg aldrig holdt hemmeligt. Faktum er, at vi er meget, meget glade for at se MINI, så der nu vil være tre fabrikker, siger Kris Nissen til wrc.com.
Nissen uddyber, at de på baggrund af den stigende interesse for WRC, der næste år skifter motorreglement sammen med FIA WTCC. En mulig indsats kan være med VW Scirocco, som kører i mærkeklasser rundt om i verden samt i Scandinavian Touring Car Cup og STCC.
– Når vi trykker på knappen, så behøver vi omkring to år, og det betyder, at hvis vi inden for nærmeste fremtid – det vil sige de næste måneder – tager beslutningen, så kan vi være der i 2013, siger Kris Nissen videre.
Foto: Volkswagen Motorsport